Gå til indhold

3 Dimensionering ved forenklet beregning

I afsnit 2 er dimensionering ved beregning beskrevet, som den er angivet i vandnormen. Vandnormen åbner imidlertid også mulighed for anvendelse af forenklede dimensioneringsmetoder. I dette afsnit er der beskrevet to forenklede metoder:
  • Forenklet dimensíonering som beskrevet i vandnormen.
  • Fordelerrørsmetoden.
Vandnormens forenklede beregningsmetode gælder for almindelige beboelses- og kontorbygninger i op til 4 etager, altså også for visse enfamiliehuse. Metoden kan ikke anvendes til installationer i huse med fordelerrørsinstallationer. Her anvendes fordelerrørsmetoden. Fordelerrørsmetoden er især egnet til fordelerrørsinstallationer i enfamiliehuse.
Andre forenklede metoder med begrænsninger i anvendelsesområdet kan også anvendes. Jo snævrere afgrænsninger (i vandstrømme, i etageareal, i tryk osv.) der foretages, desto enklere kan metoderne gøres.

3.1 Forenklet dimensionering – beboelsesbygninger og lignende

Forudsætninger

Forenklet beregning bør kun anvendes i almindelige beboelses- og kontorbygninger samt bygninger, hvis brug kan sidestilles hermed. Metoden kan altså også anvendes på enfamiliehuse. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:
  • Der må ikke forekomme systematisk benyttede tapsteder.
  • Den største forudsatte vandstrøm, qf, må højst være 0,3 l/s.
  • Summen af de forudsatte vandstrømme, Σqf, må højst være 100 l/s svarende til ca. 60 boliger.
  • Det disponible tryktab pr. meter ledning, skal være større eller lig med 0,5 kPa/m. Beregning af det disponible tryktab, pdisp bliver forklaret i det følgende.
  • Etageantallet må ikke overstige 4, idet kælderetagen ikke medregnes.
  • Tilslutningen til forsyningsledningen udføres efter følgende retningslinjer:
  • 20 mm anboring kan tilsluttes en sum af forudsatte vandstrømme på højst 15 l/s.
  • 25 mm anboring kan tilsluttes en sum af forudsatte vandstrømme på højst 40 l/s.
  • T-stykke kan tilsluttes en sum af forudsatte vandstrømme større end 40 l/s.
  • Der må ikke forekomme armaturer i højere trykgruppe end 300 kPa.
Som nævnt er det en forudsætning, at metoden kun benyttes for ledninger, der udelukkende forsyner tilfældigt benyttede tapsteder. Der er dog mulighed for at benytte den forenklede metode for den del af en blandet installation, som alene omfatter tilfældigt benyttede tapsteder

Mangler ved forenklede metoder

Forenklede metoder giver ikke fuld sikkerhed for rigtige dimensioner og sikrer heller ikke mod støjgener.
Forenklede metoder bør ikke anvendes til 'unormale' installationer, fx installationer med meget lange ledninger eller mange enkeltmodstande.
Metoden giver ikke mulighed for at kontrollere de grænser for støj, der er anført i bygningsreglementet. Der bør derfor altid anvendes støjsvage armaturer, dvs. armaturer fra støjgruppe 1, se de respektive armaturers VA-godkendelser. Bemærk, at heller ikke fuldstændig beregning giver fuld sikkerhed mod støjgener. Muligheden for at vurdere eventuelle støjgener er dog bedre ved den fuldstændige beregning, hvor man har fuldt kendskab til tryk- og strømningsforhold.

3.2 Fremgangsmåde ved den forenklede metode

Hovedpunkterne i metoden er følgende:
  • Bestemmelse af det disponible tryktab pr. meter af ledningen.
  • Bestemmelse af vandstrømmen i de enkelte rørstrækninger.
  • Fastlæggelse af rørdimensionerne ud fra tabeller.

3.2.1 Beregningsskema

Beregningerne kan foretages på et beregningsark, fx som vist i figur 32.
Beregningsskema til forenklet dimensionering.
Figur 32. Beregningsskema til forenklet dimensionering.

3.2.2 Disponibelt tryktab pr. meter

Udgangspunktet for dimensioneringen er det disponible tryktab pr. meter ledning, der beregnes som:
\frac{P_{disp}}{L}=\frac{P_{\ln}-10\cdot H-\Delta p_0-\Delta p_E}{L}(42)
hvor
p_{\ln} er det laveste normale tryk i forsyningsledningen – det opgives normalt af vandforsyningen.
Hvis trykket er opgivet i mVS over terræn, Ho.t., er
p_{\ln}=10\cdot\left(H_{o.t.}+h_F\right)(43)
hvor
h_f er forsyningspunktets dybde under terræn i meter.
Hvis trykket er opgivet som en trykkote, zP, i meter er
p_{\ln}=10\cdot\left(Z_p-Z_F\right)(44)
hvor 
Z_F
I meter er koten til forsyningspunktet F.
H
Er højdeforskellen mellem forsyningspunktet og det farligste punkt. Det farligste punkt, FP, er normalt det højest beliggende tapsted. Det farligste punkt kan dog også optræde andre steder, fx i punkter, der forsynes gennem en lang fordelingsledning, eller ved tapsteder med armaturer med stort trykfald (stor værdi af Δpvn).
\Delta p_0
Er et tryktab, som skal dække modstanden i armaturer, i andre modstande, i koblingsledning og i tilslutning til forsyningsledning samt i måler. Størrelsen fastsættes alene ud fra den trykgruppe, som de anvendte tapventiler tilhører:
Trykgruppe Δp0
 50 kPa
100 kPa
  150 kPa
150 kPa
300 kPa
220 kPa
Tapventilernes trykgruppe fremgår af VA-godkendelsen, se også tabel 8.
\Delta p_E
Tryktabet i eventuelle særligt store enkeltmodstande. Hvis der fx i installationen findes gennemstrømningsvandvarmere med store enkeltmodstande, skal tryktabet heri tages i betragtning.
Det tryktab, ΔpE, der anvendes ved beregning af det disponible tryktab, skal være målt eller beregnet for den dimensionsgivende vandstrøm gennem den aktuelle enkeltmodstand.
Hvis man kender tryktabet i enkeltmodstanden ΔpE,0 ved en bestemt vandstrøm, q0 l/s, kan man beregne ΔpE ved qd af:
\Delta p_E=\left(\frac{q_d}{q_0}\right)^2\cdot\Delta p_{E,0}(45)
Er højdeforskellen mellem forsyningspunktet og det farligste punkt. Det farligste punkt, FP, er normalt det højest beliggende tapsted. Det farligste punkt kan dog også optræde andre steder, fx i punkter, der forsynes gennem en lang fordelingsledning, eller ved tapsteder med armaturer med stort trykfald (stor værdi af Δpvn).
L
Er summen af længderne af stikledning og fordelingsledning til det forsyningsmæssigt farligste punkt. Det farligste punkt kan defineres som det punkt, hvor det disponible tryktab pr. meter ledning bliver mindst.

3.2.3 Bestemmelse af vandstrømme

Vandstrømmen skal beregnes for hver ledningsstrækning. Ved de almindelige beregninger anvendes den dimensionsgivende vandstrøm, men ved den forenklede beregning anvendes summen af forudsatte vandstrømme. Forudsatte vandstrømme for almindelige tapsteder findes i tabel 4.

3.2.4 Fastlæggelse af rørdimensioner

Når vandstrømmen og det disponible tryktab pr. meter rør er fundet, kan rørdimensionerne bestemmes ved hjælp af tabel 11-14.

Tilslutning til forsyningsledningen

Tilslutning til forsyningsledningen kan udføres efter følgende retningslinjer:
  • 20 mm anboring må højst tilsluttes en sum af normal vandstrømme på 15 l/s.
  • 25 mm anboring må højst tilsluttes en sum af normal vandstrømme på 40 l/s.
  • Ved større belastninger skal tilslutning til forsyningsledningen ske ved indsætning af et T-stykke, eller der anbores med større dimension.
Tryktabet i anboringen skal ikke medregnes separat, da det er indregnet i Δp0.

Stikledninger og jordledninger

Stikledninger og jordledninger på privat grund og ledninger i bygning frem til måler kan dimensioneres efter tabel 11. Som indgangsværdier anvendes det disponible tryk pr. meter og summen af de forudsatte vandstrømme. Der bør ikke anvendes mindre rørdimensioner end 32 mm.
Tabel 11. Dimensionering af stikledning og jordledning af plastrør på privat grund.
\frac{P_{disp}}{L}
Rørdimension [mm]
[kPa/m]
32
40
50
Størst tilsluttet sum af forudsatte vandstrømme, Σqf [l/s]
0,5
1,6
8
35
1,0
6
20
60
2,0
15
45
100
3,0
20
65
100
4,0
30
80
100
5,0
40
95
100

Fordelingsledning

Fordelingsledningers dimensioner kan fastlægges ved hjælp af tabel 12-14 for henholdsvis varmforzinkede stålrør, plastrør (pex-rør) og rustfri stålrør/kobber-rør. Som indgangsværdier til tabellerne anvendes det disponible tryktab pr. meter og summen af de forudsatte vandstrømme for de tapsteder, der forsynes af ledningen. Når der anvendes kobberrør, skal man for at undgå risiko for korrosion være opmærksom på, at vandhastigheden ikke overstiger den maksimale vandhastighed, der er angivet i vandnormen, se tabel 6 og tabel 7.
Hvis det disponible tryktab er større end 5,0 kPa/m, kan værdien for 5,0 kPa/m anvendes. I så fald er der dog forøget risiko for støjgener, og i bygninger med flere lejligheder bør der derfor gennemføres en beregning, se afsnit 3, Dimensionering ved forenklet beregning.
Den forenklede beregning bør altid afsluttes med en kontrol af, at ventetiderne er acceptable, se afsnit 4, Dimensionering af installationer til varmt brugsvand.
Tabel 12. Dimensionering af fordelingsledninger af varmforzinkede stålrør. Hvis det disponible tryktab er større end 5,0 kPa/m kan værdien for 5,0 kPa/m anvendes. Der kan interpoleres i tabellen.
\frac{P_{disp}}{L}
Rørdimension [mm]
[kPa/m]
15
20
25
32
40
50
Størst tilsluttet sum af forudsatte vandstrømme, Σqf [l/s]
0,5
0
0,2
1,0
9,1
34
58
1,0
0,1
0,3
3,0
19,5
37
96
2,0
0,1
1,0
7,5
34
65
100
3,0
0,2
2,5
12,1
48
78
100
4,0
0,2
3,0
16,2
59
100
100
5,0
0,4
4,0
22,5
71
100
100
Tabel 13. Dimensionering af fordelingsledninger af plastrør. Bemærk, at fordelingsledninger for varmt vand kun må udføres af plast, såfremt rørfabrikatet er VA-godkendt til varmt vand. Hvis det disponible tryktab er større end 5,0 kPa/m, kan værdien for 5,0 kPa/m anvendes. Der kan interpoleres i tabellen.
\frac{P_{disp}}{L}
Rørdimension [mm]
Pex
12 × 2,0
15 × 2,5
18 × 2,5
22 × 3,0
28 × 4,01)
[kPa/m]
Alupex
14 × 2,0
16 × 2,0
20×2,25
25 × 2,5
Størst tilsluttet sum af forudsatte vandstrømme, Σqf [l/s]
0,5
0
0
0
0,1
0,2
1,0
0
0
0,1
0,2
1,0
2,0
0
0
0,1
0,6
4,3
3,0
0
0,1
0,2
1,7
5,5
4,0
0
0,1
0,2
2,2
9,3
5,0
0
0,1
0,3
3,0
12,3
  1. Største VA-godkendte rørdimension for pex-rør.
Tabel 14. Dimensionering af fordelingsledninger af kobberrør og rustfri stålrør. For kobberrør gælder det, at vandhastigheden pga. risikoen for turbulenskorrosion ikke må overstige de maksimale vandhastigheder, som er angivet i vandnormen, se tabel 6 og tabel 7. Bemærk, at den generelle metode ikke er anvendelig for fordelerørsinstallationer.
Hvis det disponible tryktab er større end 5,0 kPa/m, kan værdien for 5,0 kPa/m anvendes. Der kan interpoleres i tabellen.
\frac{P_{disp}}{L}
Rørdimension [mm]
Kobberrør
Rustfri stålrør
15 × 1,0
15 × 1,0
18 × 1,0
18 × 1,0
22 × 1,0
22 × 1,2
28 × 1,2
28 × 1,2
35 × 1,5
35 × 1,5
42 × 1,5
42 × 1,5
54 × 1,5
54 × 1,5
[kPa/m]
Størst tilsluttet sum af forudsatte vandstrømme, Σqf [l/s]
0,5
0
0,1
0,2
1,7
9,0
25
77
1,0
0
0,1
0,6
5,3
19,2
46
100
2,0
0,1
0,2
2,2
11,7
34
77
100
3,0
0,1
0,5
4,1
17
46
100
100
4,0
0,1
1,0
6,0
23
59
100
100
5,0
0,2
1,6
8,0
28
70
100
100

Koblingsledning

Koblingsledningen er strækningen fra fordelingsledningen til tapstedet, dvs. en koblingsledning forsyner kun 1 tapsted, hvilket gør dimensioneringen lettere. Koblingsledningens dimension kan bestemmes ud fra tabel 15.
Tabel 15. Maksimalt tilladelige længder af koblingsledninger i installationer dimensioneret efter den forenklede beregningsmetode. Hvis der er behov for at anvende en koblingsledning med større længde end angivet i tabellen, kan følgende fremgangsmåde anvendes: Den overskydende længde (ud over den længde, tabellen anfører) dimensioneres som fordelingsledning, og den overskydende længde indregnes i L ved beregning af det disponible tryktab. 
Rørdimension
[mm]
Største længde af koblingsledning [m]
qf = 0,1 l/s
qf = 0,2 l/s
qf = 0,3 l/s
Rustfri stålrør og kobberrør
10 × 0,81)
12 × 1,0
15 × 1,0
3,5
8
8
1,0
2,0
8
–
1,0
4
Varmforzinkede stålrør
15
20
8
8
8
8
5
8
Pex
Alupex
10 × 1,8
12 × 2,0
15 × 2,5
18 × 2,5
22 × 3
14 × 2,0
16 × 2,0
20 × 2,25
1,2
3,5
8
8
8
0,3
1,0
3,0
8
8
–
0,4
2,0
5
8
  1. Rustfri stålrør fås ikke i dimensionen 10 × 0,8 mm.

3.3 Eksempler på anvendelse af den forenklede metode

I det følgende er der angivet to eksempler på dimensionering ved forenklet beregning, nemlig:
  • En firetagers boligejendom.
  • Et enfamiliehus.
Bygninger og installationer i disse eksempler er identiske med dem, der blev dimensioneret efter den fuldstændige beregningsmetode i eksemplerne i afsnit 2.11.1 og 2.11.3.

3.3.1 Eksempel – firetagers boligejendom

Installationen omfatter i alt 8 lejligheder i en firetagers boligejendom. Diagram over installationen er vist i figur 23. Hele installationen udføres i rustfrit stål.
Tilslutning til forsyningsledning er foretaget med 20 mm sideanboring. Jordledningen er valgt til 50 pe, selvom beregningerne tillader en mindre dimension (32 pe). Indføring af jordledning sker i kælderen, hvor måleren er placeret.
Lejlighederne forsynes via lodrette fordelingsledninger med afgreninger til de enkelte lejligheder. Med henblik på en rationel udførelse er de lodrette fordelingsledninger ført igennem i uændrede dimensioner.
Dimensioneringen er gennemført på dimensioneringsarket i figur 33. Normalt vil dimensioneringsarket kunne rumme hele beregningen, og der er desuden plads til et diagram over installationen. Da diagrammet kun skal bruges som støtte, kan det udføres med et minimum af detaljer.
Dimensionering af installation i firetages beboelsesbygning.
Figur 33. Dimensionering af installation i firetages beboelsesbygning.

3.3.2 Eksempel – enfamiliehus

Installationen gælder et enfamiliehus, hvis plan er vist i figur 29. Diagram af installationen er vist i figur 30. Installationen udføres som en fordelerrørsinstallation i plastrør (pex).
Laveste normale tryk o.t. er 300 kPa, terrænkote ved forsyningspunkt er 25,00 m og koten til forsyningspunkt skønnes til 23,60 m. Tilslutning til forsyningsledning foretages med 20 mm sideanboring.
Dimensioneringen er vist på dimensioneringsarket i figur 34
Forenklet beregning af vandinstallation udført som fordelerrørsinstallation af pex-rør.
Figur 34. Forenklet beregning af vandinstallation udført som fordelerrørsinstallation af pex-rør. Plan og diagram er vist i figur 29 og figur 30.

3.4 Fordelerrørsmetoden

Fordelerrørsmetoden kan anvendes til forenklet dimensionering af vandinstallationer i enfamiliehuse.
  • Det er en forudsætning for anvendelse, at følgende betingelser er opfyldt:
  • Der må kun forekomme tilfældigt benyttede tapsteder.
  • Den forudsatte vandstrøm til det største tapsted må højst være
    0,3 l/s, dvs. at der ikke må anvendes skylleventiler.
  • Tilslutning til forsyningsledning er foretaget med T-stykke eller anboring på mindst 20 mm.
  • Der anvendes en vandmåler, der højst har et tryktab på ca. 20 kPa ved en vandstrøm på 0,36 l/s. En 3 m3-måler opfylder denne betingelse.

Fremgangsmåde ved beregning

Ved den forenklede beregning kan skemaet i figur 36 anvendes. De enkelte trin i beregningen er nærmere forklaret i det følgende:

1. Tryk i forsyningsledning, pln

pln er det laveste tryk i forsyningsledningen i kPa, og det opgives af vandforsyningen.
Hvis trykket er opgivet i mVS over terræn, Ho.t., er pln = 10 ∙ (Ho.t. + hF) kPa, hvor hF er forsyningspunktets dybde under terræn i meter.
Hvis trykket er opgivet som en trykkote, zp, i meter, er
pln = 10 ∙ (zP – zF) kPa, hvor zF er koten til forsyningspunktet.

2. Højdeforskel, H

H er højdeforskellen mellem forsyningspunktet og det farligste punkt, FP. Det farligste punkt er normalt det højest beliggende tapsted, men det farligste punkt kan også være ved tapsteder, hvor der er armaturer med stort trykfald (stor værdi af Δpvn).

3. Disponibelt tryktab

Det disponible tryktab beregnes som pdisp = pln – 10 ∙ H (hvor pln og H er beregnet under henholdsvis pkt. 1 og pkt. 2).

4. Særlige tryktab

Særlige tryktab er tryktab i enkeltmodstande, fx anboring, måler, kontraventil og fordelerrør. Disse er beregnet forud og værdier er indsat i skemaet. Andre særlige tryktab er fx tryktab i gennemstrømningsvandvarmere. Størrelsen af særlige tryktab findes i VA-godkendelsen eller oplyses af leverandøren. Tryktab i vandvarmere beregnes for en vandstrøm på 0,3 l/s, men medregnes kun, hvis det farligste punkt er et varmtvandstapsted.

5. Tryktab i taparmatur i FP, Dpvn

I henhold til vandnormen kan tryktabet i taparmaturet i det farligste punkt, FP, beregnes for 70 % af den forudsatte vandstrøm, dvs. at tryktabet jf. formel 41, kan sættes til 0,5 ∙ Δpvn, hvor Δpvn er tryktabet ved den forudsatte vandstrøm. Kendes kun taparmaturets trykgruppe kan man sætte tryktabet til:
  • 25 kPa for armaturer i trykgruppe 50 kPa.
  • 75 kPa for armaturer i trykgruppe 150 kPa.
  • 150 kPa for armaturer i trykgruppe 300 kPa.

6. Tryktab i stik- og jordledning

For at finde tryktabet i stik- og jordledning skal både længden af ledningen, ledningsmaterialet og ledningsdimensionen kendes. Først findes længden, Ls, ved opmåling fra anboring til vandmåler.
Dernæst vælges ledningsmateriale og ledningsdimension som en af følgende: 32 pe80, 40 pe80, 32 pe100 eller 40 pe100.
Med den valgte ledning som udgangspunkt findes tryktabet, Δps, i tabel 16. Endelig kan det samlede tryktab beregnes som Ls · Δps.

7. Tryktab i fordelingsledning til koldt og varmt vand

Ledningen til koldt og varmt vand er ledningen fra måler til afgrening til vandvarmer.
Først opmåles ledningslængden, LF1. Dernæst vælges ledningsmateriale og ledningsdimension.
Med den valgte ledningstype og -dimension som udgangspunkt findes tryktabet, ΔpF1, i tabel 17 under BK og BV.
Det samlede tryktab beregnes som LF1 ∙ ΔpF1.

8. Tryktab i ledning til koldt eller varmt vand

Ledningen til koldt vand eller varmt vand er ledningen fra afgreningen til vandvarmerens fordelerrør til koldt eller varmt vand. Om det gælder koldt eller varmt vand, afhænger af, om farligste punkt er et tapsted for koldt eller varmt vand.
Først opmåles ledningslængden, LF2. Dernæst vælges ledningsmateriale og ledningsdimension.
Med den valgte ledning som udgangspunkt findes tryktabet, ΔpF2, i tabel 17 under BK eller BV. Det samlede tryktab beregnes som
LF2 ∙ ΔpF2.

9. Tryktab i koblingsledning

Først beregnes koblingsledningen til det farligste punkt. Længden af ledningen, Lk, opmåles og ledningsmateriale og ledningsdimension vælges. Med den valgte ledning som udgangspunkt findes tryktabet, Δpk i tabel 18.
Det samlede tryktab beregnes som Lk ∙ Δpk.
De øvrige koblingsledninger dimensioneres derefter, så tryktabet i disse er mindre end i koblingsledningen til farligste punkt.

10. Samlet tryktab i installation

Det samlede tryktab i installationen (til farligste punkt) er summen af tryktabene beregnet under punkt 4-9. Det samlede tryktab skal være mindre end eller lig med det disponible tryktab beregnet under punkt 1-3. Det disponible tryktab bør udnyttes bedst muligt. Hvis tryktabet ved første gennemregning er udnyttet dårligt, bør der foretages en omregning, fx med mindre dimensioner af fordelingsledningerne for at se, om det er muligt at opnå bedre udnyttelse.
Den forenklede beregning bør altid afsluttes med en kontrol af, at ventetiderne er acceptable, se afsnit 4, Installationer til varmt brugsvand.
Tabel 16. Tryktab i stik- og jordledninger, Δps [kPa/m].
Rør
32 pe80
32 pe100
40 pe80
40 pe100
Tryktab 
0,28
0,20
0,09
0,06
Tabel 17. Tryktab i fordelingsledninger, ΔpF [kPa/m].
BK og BV:
Ledninger til både koldt og varmt vand, dvs. fra måler til vandvarmers afgrening
BK eller BV:
Ledninger til enten koldt eller varmt vand, dvs. fra afgrening til vandvarmers fordelerrør
Pex-rør
Alupex-rør
18 × 2,5
16 × 2,0
22 × 3,0
20 × 2,25
28 × 4,0
25 × 2,5
BK og BV (LF1):
BK eller BV (LF2):
9,0
6,6
3,2
2,4
1,1
0,8
Kobberrør, rustfri stålrør
15 × 1,0
18 × 1,0
22 × 1,0
28 × 1,2
BK og BV (LF1):
BK eller BV (LF2):
15
10
5,0
3,5
1,5
1,1
0,43
0,31
Varmforzinkede stålrør
15
20
25
32
BK og BV (LF,):
BK eller BV (LF,):
12
8,5
2,2
1,6
0,60
0,43
0,14
0,10
Tabel 18. Tryktab i koblingsledninger, Δpk [kPa/m].
Pex-rør
Alupex-rør 
12 × 2,0
1) 
15 × 2,5
14 × 2,0
18 × 2,5
16 × 2,0
22 × 3,0
20 × 2,25
HV, WC:
BR:
KV:
Kar:
qf = 0,1 l/s
qf = 0,15 l/s
qf = 0,2 l/s
qf = 0,3 l/s
5,0
11
17
33
1,6
3,3
5,5
12
0,45
0,90
1,6
3,2
0,17
0,35
0,55
1,2
Kobberrør, rustfri stålrør
12 × 1,0
15 × 1,0
18 × 1,0
22 × 1,0
HV, WC:
BR:
KV:
Kar:
qf = 0,1 l/s
qf = 0,15 l/s
qf = 0,2 l/s
qf = 0,3 l/s
2,2
4,5
8,3
19
0,60
1,3
2,2
4,6
0,21
0,44
0,73
1,6
0,07
0,15
0,23
0,50
  1. Dimensionen findes ikke i alupex.
Betegnelser anvendt i beregninger efter fordelerrørsmetoden.
Figur 35. Betegnelser anvendt i beregninger efter fordelerrørsmetoden.
Beregningsskema til forenklet beregning efter fordelerrørsmetoden.
Figur 36. Beregningsskema til forenklet beregning efter fordelerrørsmetoden.

3.4.1 Eksempel – enfamiliehus

I figur 37 er der vist et eksempel på dimensionering efter fordelerrørsmetoden. Eksemplet og forudsætningerne er de samme som anvendt i eksemplerne i afsnit 2.11.3 og 3.3.2.
Forenklet beregning af installation i et enfamiliehus efter fordelerrørsmetoden.
Figur 37. Forenklet beregning af installation i et enfamiliehus efter fordelerrørsmetoden.